Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Cowgirl bowl med ris, krydret gris, slaw og sød kartoffel

Cowgirl bowl med ris, krydret gris, slaw og sød kartoffel

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 sød kartoffel (skrællet og i tern a ca. 2 cm)
  • 1 bæger slawmix (hvidkål og gulerod)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 svinekotelet
  • ½-1 brev røget paprika (efter smag)
  • 1-2 sorte pæretomater (i tern)
  • 1 lime (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sukker
  • ketchup
  • honning

Sådan gør du

Køkkennote: Den gede paprika giver en dejlig røget smag, men husk at dosere med måde. Start med at smage til med en smule – den røgede smag kan være overvældende. 

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 2 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kartoffelternene i 6-7 min., til de er let brune.

5. Vend imens slawmixet med yoghurten, og smag til med 1-2 spsk. eddike og ½-1 tsk. sukker.

6. Kom hvidløget på panden, og steg i yderligere 2-3 min., til kartoffelternene er møre. Krydr med salt, og tag dem af panden.

7. Kom lidt mere olie på den varme pande, og steg koteletten ved høj varme i 2-3 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt. Krydr med en smule røget paprika, salt og gerne 1 spsk. ketchup og ½ spsk. honning, hvis du har det.

8. Skær koteletten i tynde skiver.

Servering
Kom risene i en stor skål, og top med krydret gris, slaw, tomater og sød kartoffel. Dryp med frisk limesaft.

-