Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

HUSK AT VI HAR ÆNDREDE DEADLINES FOR BESTILLING OG AFBESTILLING I SOMMERFERIEN!

Falafler, chili-mash, sprøde grøntsager og hvidløgs-dip i store pitabrød

Falafler, chili-mash, sprøde grøntsager og hvidløgs-dip i store pitabrød

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 hjertesalat (snittet)
  • 4 snackagurker (i skiver)
  • ½-1 babosa-løg (i skiver)
  • 2 bægre creme fraiche 18 %
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • Alle tomaterne på gren (i grove tern)
  • ½-1 rød chili (hakket fint)
  • 1 bundt bredbladet persille (plukket)
  • 1 bæger falafelfars
  • 4 pitabrød

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • smagsneutral olie (fx rapsolie)
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I dag får du vores nye store pitabrød til dine falafler. Efter en tur på brødristeren eller i ovnen smager de som nybagte.

Inden du går i gang: Tænd ovnen til 180 °C, eller find en brødrister frem samt en pande og alle ingredienserne til dagens opskrift.

1. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom salat, agurk og løg på et fad til servering.

2. Rør creme fraichen med hvidløget i en lille skål, og smag til med salt og peber.

3. Blend tomater, chili og persille med 2-3 spsk. olivenolie og lidt eddike, til du har en grov chili-mash. Smag til med salt og peber og evt. mere chili og/eller eddike.

4. Form falafelfarsen til små kugler med en våd ske og hånden. Varm en pande op, tilsæt rigeligt smagsneutral olie, og steg falaflerne i 6-7 min. i alt, til de er gyldne og gennemstegte.

5. Varm imens pitabrødene i ovnen i 5-6 min. eller på en brødrister.

Servering
Fyld pitabrødene med falafler, grøntsager, chili-mash og hvidløgsdip, eller nyd det hele på tallerkener med brødene ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-