Falafler i dürum med yoghurt og taboulle

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Falafelfars
Pil løg og hvidløg og hak dem groft. Hæld vandet fra kikærterne og kom dem i en blender sammen med det vand som hænger ved dem. Kør kikærterne til en fin puré med løg og hvidløg. Tilsæt falafel/humusmix, salt og hvedemel og form farsen til små kugler.
Taboulle
Kom couscous i en skål og overhæld med 2,5 dl kogende vand og lidt salt. Dæk med film og lad det trække et par minutter. Vend i couscous med en gaffel og smag til med reven citronskal, saft, olivenolie, salt og peber.
Skyl og afdryp tomat, broccoli og salat. Pil løg og hak dem fint. Skær tomaterne i små tern. Snit salaten i tynde strimler og kom den på et fad.
Del broccoli i små buketter og skær stokken i små tern. Damp den i 1 dl kogende saltet vand under låg, i 2 minutter. Afkøl. Vend couscous med broccoli, tomater og løg og smag til igen.
Falafler
Varm 2-3 dl olie langsomt op i en tykbundet gryde, gerne en jerngryde. Steg falaflerne gyldne og sprøde i den varme olie i ca. 4 minutter. Afdryp på papir.
Servering
Smag yoghurten til med salt, peber og evt. chili og kom den i en skål. Servér de sprøde falafler med taboulle, lune fladbrød og yoghurtdressing.