Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprød fisk med grøntsager i karrysauce og brune ris

Sprød fisk med grøntsager i karrysauce og brune ris

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 broccoli
  • 1 løg
  • 1 bundt wasabina
  • 1 lime
  • 1 brev grøn karrypasta
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke torskefisk i tern

Tjek at du selv har

  • olie (fx vindruekerneolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg er vild med stærk mad! Men selv for mig er vores karrypasta en seriøs smagsoplevelse. Så smag derfor stille og roligt til med den, og kom endelig ikke det hele i retten på én gang. Prøv dig frem, og find den balance, der passer jeres smag.


HUSK
Til i morgen: Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til i morgen.

Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, og skyl grøntsagerne, wasabinaen og limefrugten.

Ris
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i  1 l letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min. 

Grøntsager i grøn karry
2. Del broccolien i mundrette buketter, skræl stokken, og skær den i stave. Pil løg og hvidløg, og skær hvidløg i tynde skiver og løg i slanke både. Snit den nederste ende af wasabniaen. Rul limefrugten hårdt mod bordet, og skær den i både. 

3. Varm en stor wok eller dyb pande op. Kom lidt olie i, og steg broccolien i 2-3 min. ved høj varme. Krydr den med salt, og tag den op.

4. Steg hvidløg og løg på den varme pande, evt. i lidt mere olie. Steg i 1 minuts tid, og kom karrypasta ved efter smag (se køkkennote). Steg kort, og tilsæt kokosmælk og evt. en smule vand.

5. Tilsæt broccolien til wokken eller panden, og lad den simre sammen med saucen i 1-2 min. Tilsæt dernæst wasabinaen, og lad den simre med i yderligere i 1 minuts tid, til den falder lidt sammen.

Fisk
6. Vend fisketernene i mel, og steg dem gyldne og sprøde i olie på en varm pande, 1-2 min. 

Servering
Anret risene i dybe tallerkener, top med grøntsager i grøn karrysauce og sprødstegt fisk, og dryp retten med limesaft.

-