Forårsruller med oksekød, kartofler, råkost og stegte svampe i hvidløg

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
Evt. soja
-
olivenolie
-
1 pakke (ca. 10 stk.) friske forårsrullepandekager
-
1 kg kartofler
-
200 g løg
-
Havsalt
-
Ca. 600 g hvidkål
-
1 bakke champignon
-
rørsukker
-
sort kværnet peber
-
400 g hakket oksekød
-
500 g gulerødder
-
5 fed hvidløg
Sådan gør du
2 måltider til 4 personer Dag 1 Uge 0211
Vask og klargør grøntsagerne.
Kog kartoflerne i letsaltet vand i 20 minutter og lad dem trække færdige i vandet et par minutter.
Skær løg i tern og steg dem på en pande i olivenolie. Tilsæt 2 fed finthakket hvidløg og oksekødet og steg videre til kødet er gennemstegt og har fået farve. Vend 300 g fint strimlet hvidkål i og afkøl let.
Riv gulerødderne og vend dem med resten af hvidkålen i fine strimler og 2 spsk eddike, lidt havsalt, en anelse rørsukker og friskkværnet sort peber.
Fyld oksekødet i forårsrullerne og rul dem.
Steg forårsrullerne sprøde på alle sider i olivenolie.
Steg champignonerne i olivenolie til de begynder at tage farve, tilsæt 2-3 fed finthakket hvidløg, steg i et par minutter og tilsmag med havsalt og sort peber.
Server forårsrullerne med råkosten, champignonerne og de kogte kartofler samt evt. et dryp god soja.