Fra VegetarKassen: Lune wraps med krydret aubergine, kikærter og yoghurtdressing
Opskrift
Ingredienser
-
1 bundt persille (hakket groft eller plukket)
-
1 pose kogte kikærter
-
1 brev bombay-krydderiblanding
-
2 bægre topping (grønkål, gulerod og rødbede)
-
2 bægre yoghurt naturel
-
2 pakker tortilla-wraps
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sukker
-
mel
-
eddike (fx hvidvinseddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Du kan også bage auberginen og dine tortilla-wraps i ovnen, hvis du vil spare en pande: Vend aubergineternene i mel, drys dem med bombay-krydderi, dryp med olie, og bag dem i ovnen ved 225 °C, til de er gyldne og møre, 15-20 min. Lun wrappene i 5-6 min., til de er gennemvarme.
1. Skyl og klargør grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten. Sæt persillen til side i en skål.
2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de afdryppede kikærter ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min.
3. Vend imens aubergineternene med lidt mel i en skål.
4. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg aubergineternene ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 6-7 min. Krydr med bombay-krydderi og salt.
5. Kom rødløget på panden med kikærterne, og steg videre 1-2 min., til rødløget er sprødmørt. Krydr med salt.
6. Vend den grønne topping med 3-4 spsk. eddike, 2 tsk. sukker og lidt salt.
7. Smag yoghurten til med salt og lidt hvidløg.
8. Kom de færdigstegte auberginetern i en skål eller på et fad, og tør panden af.
9. Lun tortilla-wrappene en ad gangen på den tørre pande eller smid hele stakken i mikroovnen, og varm op.
Servering
Sæt de lune wraps på bordet, og fyld dem med krydret aubergine, sprøde kikærter, rødløg, grøn topping, persille og yoghurtdressing.