Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

HUSK AT VI HAR ÆNDREDE DEADLINES FOR BESTILLING OG AFBESTILLING I SOMMERFERIEN!

Fra VegetarKassen: Wraps med sprøde kikærter og krydrede grøntsager

Fra VegetarKassen: Wraps med sprøde kikærter og krydrede grøntsager

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose koriander i blomst (plukket)
  • Resten af gulerødderne (revet groft)
  • 1 pose kogte kikærter
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bæger skåret grønt (peberfrugt, bladselleri, agurk og persille)
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 pakke wraps

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx lagereddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Vil du spare lidt på fedtet, kan du i stedet bage kikærter og squash i ovnen ved 225 °C i hver deres ildfaste fad. Dryp dem med olivenolie først, krydr med salt og buena vista-krydderi, og bag dem så i 15-20 min. Kikærterne bliver dog ikke lige så sprøde i ovnen som på panden.

Wrappene kan naturligvis også varmes i ovnen, hvis du vælger at gå den vej.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret koriander og revet gulerod i skåle til servering.

2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kikærterne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. Krydr med salt og en smule buena vista-krydderi (se køkkennote).

3. Vend imens grøntsagerne fra bægeret med yoghurten og hvidløget, og smag til med salt.

4. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløgsbådene, og lad dem simre med 1-2 min. Tag gryden af varmen, og lad dem trække i lagen.

5. Tag kikærterne af panden, og kom dem i en skål.

6. Kom lidt ny olie på panden, og steg squashen gylden og mør ved middel varme, 3-4 min. Smag til med buena vista-krydderi og salt, mens squashen endnu steger.

7. Lun imens wrappene én ad gangen på en tør, varm pande, og hold dem lune i et rent viskestykke.

Servering
Fyld de lune wraps med krydret squash og kikærter, revet gulerod, syltet rødløg, yoghurt-grønt og koriander.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-