Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frikassé af ærter, bønner og gulerødder med perlebyg

Frikassé af ærter, bønner og gulerødder med perlebyg

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt grønne bønner (i stykker a 2-3 cm)
  • 1 pose ærter
  • ½ bundt gulerødder med top (i små tern, toppe kasseret)
  • 1 bæger fløde
  • 1 pakke kogt perlebyg
  • ½ madagurk (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 1 rød hjertesalat (i grove stykker)
  • ½ citron
  • 1 bundt persille (hakket groft)
  • 1 stykke peberrod (revet fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • smør
  • mel
  • grøntsagsbouillon

Sådan gør du

1. Sæt vand over til bønner, ærter og perlebyg, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten.

3. Damp bønnerne under låg i en gryde med lidt saltet vand i bunden, 2-3 min. Tilsæt ærterne, og damp videre i ca. 2 min., til bønnerne er møre.

4. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olivenolie, og steg gulerødderne i 2-3 min., til de er let gyldne.

5. Tilsæt 1-2 spsk. smør til gryden med gulerødder, og lad smørret smelte. Drys 1 spsk. mel i gryden, og brun det af under omrøring i 1-2 min. 

6. Tilsæt fløden og 2 dl vand eller grøntsagsbouillon til meljævningen, og kog det op. Lad frikasséen simre i ca. 8 min., til grøntsagerne er møre.

7. Kom ærter og bønner i frikasséen, når der er 1-2 min. tilbage, og lad dem simre med resten af tiden.

8. Kom perlebyggen i gryden fra bønner og ærter, hæld vand i, så det akkurat dækker, og giv perlebyggen et opkog, 1-2 min. Dræn overskydende vand fra.

9. Vend agurkeskiverne med hjertesalat, saften af ½ citron og halvdelen af persillen, og smag til med 1 spsk. olivenolie og lidt salt.

Servering
Anret perlebyg og frikassé med ærter og gulerødder på tallerkener. Drys med resten af persillen, riv peberrod henover, og servér agurkesalat til.

-