Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fra Vegetar 20 Minutter: Pasta med tomatsauce, burrata og pesto

Fra Vegetar 20 Minutter: Pasta med tomatsauce, burrata og pesto

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bæger burrata
  • 1 bundt grønkål (ribbet og i fine strimler)
  • 1 bakke tomater på gren (de almindelige – i tern)
  • 1 løg (hakket fint)
  • 1 fed hvidløg (most eller presset)
  • ½-1 rød chili (hakket fint)
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • 1 pakke frisk fuldkornsspaghetti
  • 1 bæger gør det selv-pesto (rucola, spinat og solsikkekerner)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge får du superfrisk burrata fra det italienske mejeri La Treccia, der ligger i Rødovre. Det er et fantastisk, håndformet produkt, der er lavet på ren, dansk jerseymælk, og smagen er så ren som at drikke et glas kold mælk. Hvis du vil have en friskere ost, må du lave den selv!

1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel. 

2. Tag burrataen ud fra køl, og afdryp den.

3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Kom grønkålen i en skål med en smule eddike, og knug den godt med hænderne. Vend derefter grønkålen med de friske tomattern.

5. Varm lidt olie op på en pande eller i en sautérpande, og sautér løg, hvidløg og halvdelen af chilien klart og blødt, ca. 2 min.

6. Hæld cherrytomatsaucen på panden, og lad det småsimre i 5-10 min. Smag til med resten af den chilien samt salt og sort peber.

7. Sæt imens pastaen over i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, 5-6 min.

8. Hæld ½-1 dl olivenolie i bægeret med pesto-ingredienser, og blend det til en grov pesto, fx med en stavblender. Smag til med salt.

9. Bryd burrataen i mindre stykker, og kom den i skålen med grønkål og friske tomater.

10. Dræn vandet fra pastaen, og vend den med tomatsaucen.

Servering
Anret pasta i tomatsauce i dybe tallerkener, top med burratasalat, og dryp med pesto.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her