Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frisk pasta med tomatsauce, squash og hvidløg

Frisk pasta med tomatsauce, squash og hvidløg

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 grano de oro-løg (skåret fint)
  • 1 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 squash (i tern)
  • ¼-1 chili (i fine tern)
  • ½-1 pakke bigoli-pasta
  • Alle de almindelige tomater (i tern)
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Vores røde chilier er som regel milde i smagen, men der er også nogle meget stærke iblandt. Start med lidt chili, og så kan du altid komme mere i, hvis du vil have retten stærkere. 

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, gerne i en elkedel, find alle ingredienserne, en gryde og en pande frem, og læs opskriften igennem.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten.

2. Varm lidt olie op på en pande, og sautér løg, hvidløg, squash og en smule chili i ca. 5 min., til det er klart og blødt.

3. Sæt imens pastaen over i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, 5-6 min.

4. Kom tomatternene over grøntsagerne på panden, tilsæt ¼-½ dl vand fra pastaen, og lad saucen småsimre i ca. 5 min. Smag til med chili, citronsaft, salt og peber.

5. Dræn vandet fra pastaen, og vend den med tomatsaucen.

Servering
Anret pasta i tomatsauce i en dyb tallerken, dryp med olie, og drys evt. med chili.

-