Frisk pasta med tomatsauce, rødløg og sprøde østershatte samt ristede rosenkål med citrus og mandler

Opskrift
Ingredienser
-
olivenolie
-
½ bakke, i kvarte, cherrytomater
-
Evt. parmesan
-
Saft og skal fra 1 citron
-
2 pakker frisk pasta
-
1 bæger (80 g) ristede mandler
-
1 stok rosenkål
-
havsalt og peber
-
2 stk hakket rødløg
-
1 bakke østershatte
-
½ liter tomatjuice
-
2-3 fed finthakket hvidløg
Sådan gør du
3 måltider til 4 personer Uge 4610 Dag 3 Sæt 2 l vand til pasta over at koge i en stor gryde med låg. Pil løg og hvidløg og snit dem i tynde skiver fra top til bund. Sauter dem i olivenolie i en tykbundet gryde, til de er klare og bløde. Hæld tomat juice på og lad det simre i ca. 15 minutter. Tilsæt gerne lidt timian, laurbærblade, rosmarin eller oregano. Pil rosenkålene af stokken, skyl dem og pil de yderste blade af. Halver rosenkålene på langs eller skær i kvarte. Skær 3-4 bånd, af den grøn-gule skal, af citronen. Kom lidt olivenolie på panden og steg rosenkålene sprødmøre og let gyldne med citronskallen og krydr med salt. Smag til med lidt citronsaft, kom i en skål og drys med de ristede mandler. Kom pastaen i det spilkogende vand, tilsæt 1 spsk salt og kog al dente, 5-7 minutter. Rengør imens panden og sæt den over ilden igen. Kom lidt olie på og steg østershattene gyldne og sprøde ved god varme. Krydr med salt og peber. Vend pastaen med tomatsauce og de hele cherrytomater og kom det i en skål, fordel de stegte østershatte på og riv gerne parmesanost over, og giv de ristede rosenkål med citrus til.