Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta puttanesca med aubergine, kapers og frisk mozzarella

Pasta puttanesca med aubergine, kapers og frisk mozzarella

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 mozzarellaer
  • ½-1 glas kapers i havsalt
  • 2 auberginer (i tern)
  • ½ løg (i fine tern)
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1-2 fed hvidløg (i fine tern)
  • ½ kvist rosmarin (plukket)
  • 2 pakker frisk pasta

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennoter: I denne uge får du superfrisk mozzarella fra det italienske mejeri La Treccia, som ligger i Rødovre. Det er et fantastisk håndformet produkt lavet på ren, dansk jerseymælk. Hvis du vil have en friskere mozzarella, må du lave den selv!

Læg kapersene i lidt koldt vand inden brug for at trække en smule af saltet ud. Jeg synes, at et par minutter er nok, men smag på dem, og se, hvad du synes.

1. Sæt vand over til pasta.

2. Tag mozzarellaerne ud fra køl, og afdryp dem. Kom kapersene i en skål med koldt vand i et par minutter, og afdryp (se køkkennote).

3. Skyl og klargør auberginer, løg, hvidløg og rosmarin som angivet i ingredienslisten. 

4. Varm lidt olie op i en stor gryde, og brun aubergineternene på alle sider, 3-4 min. i alt. Tilsæt løg, og sautér videre i et par minutter.

5. Hæld tomatsauce i gryden, og tilsæt hvidløg, rosmarin og halvdelen af kapersene. Kog forsigtigt op, og lad saucen småsimre i 8-10 min. Smag til med peber, kapers og evt. lidt salt.

6. Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-6 min. Dræn vandet fra.

Servering
Anret pastaen i dybe tallerkener, og kom tomatsaucen ovenpå. Bryd mozzarella henover, og lad den blive blød af den varme sauce.

-