Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.

Husk at vi pt. har deadline fredag kl. 23 for leveringer til søndag, mandag og tirsdag. Se alle bestillingsdeadlines.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 70 26 00 66.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Frisk spaghetti med asparges og hærvejsost og valnød-æble-salat

Frisk spaghetti med asparges og hærvejsost og valnød-æble-salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 salathoved (i grove stykker)
  • 2 æbler (i tynde både)
  • 3 stængler bladselleri (i tynde skiver)
  • 1 pose valnødder
  • 1 pakke frisk fuldkornsspaghetti
  • 1 bundt grønne asparges (enden knækket af, resten skåret i 1 cm tykke skiver på skrå)
  • 2 bundter bredbladet persille (blade hakket groft, stilke hakket fint)
  • 2 pakker hærvejsost

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: I dag får du hærvejsost til at rive over din spaghetti, og det er et virkelig lækkert alternativ til den velkendte parmesan. Hærvejsost er en fast, modnet ost med krystaller og fine toner af karamel og brændte mandler, og så er den fint afrundet med en let syre. Den er produceret af dansk mælk fra køer, der græsser frit langs den gamle Hærvej.

1. Skyl og klargør grøntsagerne, æblerne og persillen som angivet i ingredienslisten. Anret salaten på et fad. 

2. Marinér æble og bladselleri med 3 spsk. olivenolie og 1 spsk. eddike, og krydr med salt og peber. Fordel det over salaten. 

3. Sæt vand over til spaghetti, gerne i en elkedel.

4. Hak valnødderne groft. Varm en pande op, tilsæt en smule olie, og rist dem i 2-3 min., til de begynder at dufte og tage farve. Krydr med en smule salt, og drys dem over salaten.

5. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den 2-3 min., til den er 'al dente'.

6. Varm imens panden op igen, tilsæt ny olie og gerne en klat smør, og steg aspargesene ved høj varme i 1 min.

7. Kom spaghettien og ½-1 dl af kogevandet ved, og rør det godt sammen over middel varme i 2-3 min., til vandet er fordampet. Tilsæt persillen, og smag til med salt, peber og gerne en klat ekstra smør. 

Servering
Anret frisk spaghetti med asparges i dybe tallerkener, riv hærvejsosten over, og nyd salaten til. 

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-