Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Frisk spaghetti med bøftomater, salvie og burrata

Frisk spaghetti med bøftomater, salvie og burrata

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 rød batavia-salat (i grove stykker)
  • 1 squash (i tynde skiver, evt. på langs)
  • 3 heart of oxen-tomater (i grove tern)
  • 4 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 5-6 blade salvie (snittet groft)
  • 1 pakke frisk fuldkornsspaghetti
  • 2 burrataer

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Heart of Oxen-tomater – eller oksehjerte-tomater – er meget kødfulde madtomater, der af og til modtages halvgrønne på overfladen, fordi de modner indefra. Smagen er frisk og syrlig, lige til en sommerpasta.

1. Sæt vand over til pasta.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og salvien som angivet i ingredienslisten. Anret salaten på et fad.

3. Vend squashen med 3-4 spsk. olivenolie og lidt salt, og lad den trække i 4-5 min.

4. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg tomaterne ved høj varme i 1-2 min.

5. Sænk varmen, tilsæt hvidløg og salvie, og steg videre i 3-4 min., til tomaterne er møre. Krydr med salt og peber.

6. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den i 2-3 min., til den er al dente.

7. Top salaten med den marinerede squash, og bryd burrataen i mindre stykker hen over. Krydr med lidt peber og et par dråber olivenolie.

Servering
Anret spaghettien i dybe tallerkener, og top med salvie-stegte bøftomater. Servér squash-salaten til, og nyd.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-