Fritatta med blomkål, feta og bacon

Opskrift
1 personer
Ingredienser
Sådan gør du
VerdensKassen til 1 person i 4 dage
Uge 0812 - dag 2
Skrub kartoflerne og kog dem møre i saltet vand, under låg. Skær dem i mundrette stykker.
Del blomkålen i små buketter. Overhæld dem med kogende, saltet vand og lad den trække imens du steger bacon.
Skær baconen i tern og rist den sprød og gylden på en lille, varm pande. Tag den af panden og dryp den af på køkkenrulle. Tør panden af for fedt eller vask den.
Slå æggene ud i en skål og pisk dem med 2 spsk. iskoldt vand, lidt salt og rigeligt sort peber.
Varm lidt olie på panden og hæld æggene på. Dryp blomkålen godt af og kom den på panden sammen med kartofler, oveni de stadigvæk våde æg. Lad æggemassen sætte sig en smule. Bryd fetaen i stykker og kom den i fritattaen. Justér varmen ned og sæt låg på (alternativt kan du sætte panden i ovnen 6-8 minutter). Steg fritattaen til den er gennemtilberedt.
Servér straks toppet med tomater i tern og ristet bacon.