Fyldig salat med røget makrel, kartofler og broccoli

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 4213 - Dag 1
Kartofler
Skur kartoflerne og sæt dem over i kogende saltet vand, og kog dem i ca. 15 minutter. Sluk for varmen og lad kartoflerne trække færdig i vandet.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne og afdryp. Pil løg. Del broccoli i buketter. Skræl stokken og skær den i stave. Damp stavene i kogende vand med salt i 1 minut og tilsæt så buketterne. Damp endnu 2 minutter og afkøl straks. Pluk salaten i mindre stykker og arranger på et stort fad. Snit hvidkål i fine strimler og vend med salaten. Halvér eller kvart tomaterne og snit løg i tynde skiver, eller hak dem fint.
Dressing
Rør en dressing af eddike, sennep, honning, salt og peber, og pisk olie i. Smag til.
Hæld vandet fra kartoflerne, afkøl dem let i koldt vand og skær dem i skiver. Vend dem med dressingen, broccoli og tomater. Krydr godt med salt og sort peber.
Makrel
Kasser hoved, hale, skind og ben fra makrellerne, og pluk kødet i store brud.
Kom kartoffel og grønt over salaten, top med makrelbrud og drys med løg.