Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Græskar-daal med mynte

Græskar-daal med mynte

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose røde linser
  • 1 butternut-squash (skrællet, udkernet og i grove tern)
  • ½ løg (hakket groft)
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • ½ bæger creme fraiche 18 %
  • ½ bundt mynte (blade plukket og snittet fint)

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: Min favorit-tilberedning af butternut-squash er nok i en græskar-daal. Græskarrets sødme passer godt til den krydrede ret, og stivelsen giver den en dejlig fed karakter.

Den nemmeste måde at ordne en butternut-squash på er ved at skære den aflange del af. Skær skrællen af, og flæk så den runde del af græskarret. Skrab kernerne ud med en ske, og skær hele den skrællede butternut-squash i tern a ca. 1 cm.


1. Sæt vand over til linser og grøntsager, fx i en elkedel.

2. Skyl linserne i koldt vand, og kom dem i kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand. Kog dem i 15-20 min., og smag til med salt.

3. Skyl og klargør imens butternutsquash, løg og mynte som angivet i ingredienslisten.

4. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg græskarternene ved middel varme i 3-4 min., til de er gyldne. 

5. Tilsæt løg og lidt bombay-krydderi, og steg videre i 2-3 min., til løget er klart i farven.

6. Hæld kogende vand over grøntsagerne i gryden, til det akkurat dækker, og kog op. 

7. Tilsæt de kogte linser, og lad retten simre sammen i 8-10 min., til græskarternene er møre. Smag til med salt og evt. mere bombay-krydderi.

Servering
Anret den rygende varme daal i en dyb tallerken, og top med en klat creme fraiche og mynte.

-