Grillet burger med spejlæg og coleslaw

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Bøffer
Form det hakkede kød til 4 flade bøffer og lav en fordybning i midten af dem med bagsiden af en ske, så de ikke trækker sig sammen under stegning. Krydr godt.
Grøntsager og coleslaw
Skyl og afdryp salat, tomat og kål. Skur gulerødderne. Pil løg og skær dem i ringe. Skær tomaterne i skiver, salaten i strimler eller hele blade og anret på et fad.
Snit spidskålen meget fint og riv gulerødderne.
Lav en dressing af presset citronsaft, salt, peber og olivenolie. Vend dressingen med kål og gulerødder og smag evt. til med lidt hvidløg eller sennep.
Steg bøfferne
Sæt en grillpande over ilden og lad den blive godt varm. Du kan naturligvis også grille bøfferne på en grill. Pensl bøfferne med lidt olie og grill dem 2 minutter på hver side, hvis du vil have en rød bøf. Hvis du vil have bøffen gennemstegt, skal de have i 3-4 minutter på hver side.
Skær bollerne igennem og lun dem på en brødrister.
Æg
Steg spejlæg af æggene – husk at æg og smør er rigtig glade for hinanden?
Servering
Saml burgerne med spejlæg og servér med coleslaw og ketchup.
Info: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hakket kød gennemsteges.