Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bønnesalat med broccoli, spinat, tamaristegt svinekød og syltet rødløg

Bønnesalat med broccoli, spinat, tamaristegt svinekød og syltet rødløg

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 broccoli (i buketter, stok skrællet og i tern)
  • 1 portion hvide bønner (kogt på dag 2)
  • 1 pose spinat (hakket groft)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 pakke små strimler af svinekam
  • 1 brev tamari

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike)
  • sukker (fx rørsukker)

Sådan gør du

Køkkennote: Har du ikke en mikroovn, kan du lune de hvide bønner i en gryde. Dræn vandet fra bønnerne, og damp dem 3-4 min. under låg i en gryde med ½ dl letsaltet vand i. 

1. Sæt vand over til broccoli, fx i en elkedel. 

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom rødløgsbådene i en skål.

3. Kom ½ dl eddike og 2 tsk. sukker i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er opløst. Hæld lagen over rødløget, og vend godt rundt. Lad rødløget trække i lagen til spisetid.

4. Kom imens broccoli i en gryde med lidt kogende vand i, og damp den i 3-5 min. Afdryp.

5. Lun de hvide bønner i mikroovnen i et minuts tid.

6. Varm 2 tsk. olivenolie på en (slip let-)pande, og steg spinat og hvidløg et kort øjeblik ved høj varme, til spinaten lige akkurat falder sammen, 1-2 min. Vend spinaten med hvide bønner og broccoli, og tør panden af.

7. Varm 2 tsk. olivenolie op på panden, og steg svinekødet ved høj varme i et par minutter, til kødsaften er klar. 

8. Tilsæt tamari til kødet, og steg videre et kort øjeblik, til det er fordampet.

Servering
Anret bønnesalat på tallerkener, top med tamaristegt svinekød og lynsyltet rødløg, og hæld lagen fra løgene over.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her