Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grønne fiskefrikadeller med ærter, frisk salat og dressing

Grønne fiskefrikadeller med ærter, frisk salat og dressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke grønne frikadeller
  • 2 poser ærter
  • 1 citron (i både)
  • 1 pose gulerødder (skuret og skåret i stave)
  • rød batavia-salat (skåret groft)
  • 1 grapefrugt (i fileter)
  • 2 madagurker (i skiver)
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • dijonsennep

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du filetere en grape. Det gør du ved at skære skrællen af, og skære frugtkødet fri af lamellerne. Hvis du synes, at det er for besværligt, kan du blot skære den i skiver. 

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C varmluft, sæt vand over til ærter i en elkedel. Læs opskriften igennem, og find en lille gryde og alle ingredienserne frem. 

1. Læg fiskefrikadellerne på en bageplade med bagepapir, og varm dem i ovnen i ca. 10 min.

2. Sæt ærterne over i en gryde kogende vand, og lad dem trække 1-2 min. under låg. Sigt og afdryp.

3. Skyl og klargør grøntsager og frugt som angivet i ingredienslisten. Anret citronbåde og gulerodsstave på et lille fad.

4. Vend salaten med grape og agurk, og dryp med olivenolie.

5. Rør creme fraichen med salt, friskkværnet sort peber og evt. 1-2 tsk. dijonsennep, hvis du har.

Servering
Servér lune fiskefrikadeller med ærter, citronbåde, grapesalat, creme fraiche og snackgulerødder til.

-