Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grøntsagsfrikassé med kartoffel-bønnemos og salat med æble

Grøntsagsfrikassé med kartoffel-bønnemos og salat med æble

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 portion mungbønner (sat i blød på dag 3)
  • 4 bagekartofler (skrællet og i tern)
  • 2 bundter selleritoppe (stilke og blade skåret fint)
  • Alle pastinakkerne (skrællet og i tern)
  • 2 bægre fløde
  • 2 røde hjertesalater (delt i bladene)
  • 2 æbler (i slanke både)
  • 2 poser ærter
  • ½-1 peberrod (revet groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør
  • mel
  • bouillon

Sådan gør du

Køkkennote: Skønne mungbønner, som du skal spise i dag, er en uerstattelig kilde til de essentielle proteiner, som er så vigtige at holde for øje i det grønne univers. Det fordrer lidt kreativitet: Her lister vi dem ind i en kartoffelmos, så den tykner og får lidt mere af den dejlige, nøddeagtige smag, som kartofler i forvejen har.

1. Sæt vand over til kartofler og mungbønner, gerne i en elkedel.

2. Afdryp mungbønnerne, og kom dem i kogende vand, 1 del bønner til 2 dele vand. Kog dem møre i 15-20 min., og smag til med salt.

3. Skyl bagekartoflerne, skræl dem, og skær dem i tern. Kom dem i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i ca. 15 min., til de er møre.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, æblerne og peberroden som angivet i ingredienslisten. Kom selleritoppene i en lille skål til servering.

5. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olivenolie, og steg pastinakkerne i ca. 3 min., til de er let gyldne.

6. Tilsæt 2-3 spsk. smør til gryden med pastinakker, og lad det smelte. Drys med 2 spsk. mel, og vend godt rundt i 1-2 min. Tilsæt fløden og 4 dl vand eller bouillon, og kog op. Lad frikasséen simre i ca. 8 min., til pastinakkerne er møre.

7. Vend imens hjertesalaterne med æble, og dryp med 2-3 spsk. olivenolie og 2 spsk. eddike.

8. Hæld vandet fra kartoflerne og mungbønnerne, men gem 2-3 dl af kogevandet. Mos mungbønnerne og kartoflerne til en grov mos, fx med et piskeris, og spæd til med lidt kogevand og evt. lidt olivenolie. Smag til med salt.

9. Tilsæt ærterne til frikasséen, lad retten simre videre i 1-2 min., og smag til med salt og peberrod.

Servering
Anret kartoffel-bønnemosen på tallerkener med grøntsagsfrikasséen ved siden af. Drys med selleritoppe, og servér salat med æble til.

-