Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Havregrød med banan, valnødder og frisk citronmelisse-te

Havregrød med banan, valnødder og frisk citronmelisse-te

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 bananer (i skiver)
  • 1 pose valnødder
  • 2 dl havregryn (70 g)
  • 1 bundt citronmelisse (plukket groft)
  • ½-1 lime (i skiver)

Tjek at du selv har

  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: Har du god tid, så rist valnødderne på en tør pande, til de er let gyldne. Det giver en rigtig god smag.

Du kan evt. tilsætte 1 skive chili til teen, hvis du har lyst. Det giver en stærkere smag.

1. Sæt vand over til te, gerne i en elkedel.

2. Skræl bananerne, og skær dem i skiver. Hak valnødderne groft (se køkkennote).

3. Kom havregryn og 4 dl vand i en gryde, og kog i ca. 5 min. under omrøring, til grøden har en god konsistens. Smag til med en knivspids salt.

4. Find 2 tekopper frem. Fordel frisk citronmelisse og 1 skive lime i hver kop. Hæld kogende vand over, og lad det trække i 4-5 min.

Servering
Anret havregrøden i skåle, og top med banan og valnødder. Servér med en kop rygende varm citronmelisse-te til.

-