Helstegte fladfisk med forårsløg, blå kartofler og salviesmør

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kokkekassen 4 pers/3 dage
Uge 0813 - Dag 1
Fisk
Tænd ovnen ved 200 grader.
Gå fiskene efter for rester af skind og blod – kig især efter ved ”nakken”.
Vend fiskene i rugmel eller en anden groftmalet meltype, krydr med rigeligt havsalt og rigeligt sort peber. Brun fiskene godt på en varm pande i smør eller olie og kom dem over i en bradepande eller et ildfast fad.
Kartofler
Skur kartoflerne godt eller skræl dem. Kog dem i letsaltet vand i ca. 15 minutter og lad dem trække til de er færdige.
Salviesmør
Rør blødt smør med rigeligt finthakket salvie og finthakket skalotteløg og evt. lidt havsalt og sort peber.
Kom halvdelen af salviesmørret ovenpå fiskene og bag dem i ca. 15 minutter i ovnen til de er sprøde og færdige inde ved benet.
Dampede grønsager
Skræl gulerødderne, og skyl forårsløgene og fenniklen. Skær alle 3 ting i tynde fine strimler og kom dem i en gryde med resten af salviesmørret og ½ dl vand. Damp dem i 2-3 minutter.
Servering
Servér fiskene med kartofler, dampede sprøde grøntsager og evt. lidt groft hvedebrød.