Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Hønsefrikassé med nye kartofler

Hønsefrikassé med nye kartofler

Opskrift

Ingredienser

  • 400 g hønsekød (evt. en hel kylling)
  • 500 g asparges (grønne og hvide)
  • ½ kg nye kartofler
  • 1 spsk. maizena
  • 1 dl fløde (13%)
  • citronsaft (af ½ citron)
  • 3 æggeblommer
  • dild (eller en anden krydderurt)
  • Havsalt
  • 5 peberkorn

Sådan gør du

Skær hønsekødet i store tern, kom det i en gryde med vand uden salt, og kog det op. Skum urenheder fra, når det koger. Tilsæt lidt salt og peberkorn, og skum af endnu en gang. Kog kødet mørt, det tager ca. 25 minutter. Er det en hel kylling, koges den i 35 minutter. Lad den køle af, og pluk kødet fra skroget.

Skræl de hvide asparges, skær dem i passende stykker, og blanchér dem i 2 til 3 minutter i letsaltet vand. 1 minut før de er færdige, tilsættes de grønne asparges. Hæld vandet fra, og lad aspargesene dryppe af.

Skrub kartoflerne, og kog dem i saltet vand i ca. 12 minutter. Hæld vandet fra, og lad dem trække færdige under låg. Små kartofler skal kun koges i 7 minutter ved denne metode, hvor de trækker.

Sigt væden fra kyllingen over i en skål, når kødet er mørt. Jævn væden med maizena udrørt i vand. Pisk fløde, citronsaft og æggeblommer sammen i en separat skål, og sigt den kogende sauce forsigtigt ned i æggemassen under konstant piskning. Hæld saucen tilbage i gryden, og kog forsigtigt op under omrøring. Tilsæt kød, asparges og hakket dild, og krydr med salt, peber
og andre urter efter smag. Servér med de nye, kogte kartofler.
Idékassen
-