Grønne asparges
1. Bræk den nederste fjerdedel af de grønne asparges.
2. Kom dem i en gryde, hvor de kan stå op. Der findes aspargesgryder, men en normal høj, slank gryde kan bruges.
3. Tilsæt 2 tsk. salt og 1 cm vand.
4. Damp aspargesene i ca. 5 minutter. Tag dem op, og sæt til side (gem vandet). De skal kun dampe, til de stadig har bid.
Hvide asparges
1. Skræl de hvide asparges, og bræk den nederste fjerdedel af dem.
2. Kom dem i gryden, og gentag dampningen.
3. Læg alle asparges på et fad.
4. Vend dem sammen med olivenolie, peber, revet pecorino og revet citronskal.
5. Server med skiver af tørret italiensk skinke og små salater.