Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Indonesisk-krydrede kartofler med spinat og peanutdressing

Indonesisk-krydrede kartofler med spinat og peanutdressing

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne
  • 1 brev peanutbutter
  • 1 satsuma mandarin (halveret)
  • ½ chili (hakket fint)
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • 3-4 cm ingefær (skrællet og revet fint)
  • 1 pose jordnødder
  • 1 bundt new zealand-spinat (skåret groft)
  • 1 bakke frilandstomater (i grove tern)
  • ½ brev bombay-krydderiblanding
  • Halvdelen af gulerødderne (i tændstiktynde stave eller revet groft)

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • sort peber
  • sukker
  • evt. tamari

Sådan gør du

Køkkennote: Gado-gado er en indonesisk salat, og navnet betyder noget i retning af "uden ris". Den serveres traditionelt med en "bumbu kacang"-sauce, der laves af ristede peanuts stødt i en morter. Hvis du har en stavblender eller en lille hurtighakker, der kan klare små mængder, kan du hakke alle ingredienserne til dressingen i den.

HUSK
Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 30-45 min. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 min. Opbevar bønnerne i kogevandet på køl til dag 3.

1. Skyl kartoflerne, og kog dem møre i en gryde med kogende, saltet vand, 10-12 min.

2. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, chilien og mandarinen som angivet i ingredienslisten.

3. Rør en dressing af peanutbutter, saften af 1 satsuma-mandarin, hakket chili, presset hvidløg, lidt revet ingefær, 1-2 tsk. sukker og evt. 1 spsk. tamari.

4. Rist jordnødderne på en tør pande, hak dem groft, og kom dem i en skål.

5. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg spinat og tomater i 2-3 min., til spinaten er mør. Krydr med lidt bombay-krydderi, og steg i yderligere ca. 1 min. Krydr med salt, sort peber og evt. mere bombay-krydderi.

6. Afdryp kartoflerne, og vend dem sammen med spinat, tomater, gulerødder og peanutdressing.

Servering
Anret indonesisk-krydrede kartofler og grønt i en skål, og top med ristede jordnødder.

-