Italienske kødboller med tomatsovs og frisk pasta

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
250 g peberfrugt
-
olivenolie
-
1 glas tomatsauce
-
1 bakke salat
-
150 g løg
-
Evt parmesan
-
1 pakke salsiccia pølser
-
250 g frisk pasta
-
salt og peber
-
100 g tomat(er)
-
2-3 fed hvidløg
Sådan gør du
KvikKassen til 2 personer i 3 dage
Uge 4311 - dag 2
Info
Italiensk salsiccia pølser er fars og skal bruges som fars – du skal altså ikke stege dem hele, men tage farsen ud af tarmene inden tilberedning- Grunden til at farsen er i tarme er, at den er krydret og hængt på stativer for at blive let røget.
Pasta
Kog vand til pasta. Start evt med en elkedel, det sparer tid og energi. Husk at salte vandet. Kog pastaen i ca 3 minutter, til den er al dente, hæld næsten al vandet fra og vend den med lidt olivenolie.
Grøntsager
Snit løg og hvidløg i mindre tern. Skyl peberfrugterne og skær dem i mindre tern.
Salat
Vask salaten og pluk den til mindre stykker. Vask tomaterne og skær dem i tern. Bland en dressing af olie, eddike, salt og peber og vend det hele sammen før servering.
Kødbollerne
Tag farsen ud af tarmene og form små kødboller (ca 10 stk). Steg kødbollerne ved god varme på en stor pande i 5-6 minutter. Tilsæt hvidløg, løg og peberfrugt, steg videre i 2- 3 minutter. Tilsæt glasset med tomatsovs. Lad det hele simre indtil servering.
Servering
Servér kødbollerne med tomatsovs til den friske pasta og den grønne salat. Riv gerne tør ost over retten.
Velbekomme
Max Nielsen