Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel, så hvis du vil være sikker på at få en bestemt måltidskasse i næste uge, anbefaler vi at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle os i Aarstiderne

Jordskokkesuppe med stegte gulerødder og squashbrød med feta

Jordskokkesuppe med stegte gulerødder og squashbrød med feta

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • ½ pose gulerødder (skrællet og i mundrette chunks)
  • 1 squash (i skiver)
  • 1 pære (uden kernehus – i skiver)
  • 2 pakker fetaost
  • 1 kvist rosmarin (plukket)
  • 1 pose jordskokkesuppe
  • 1 bundt brøndkarse (plukket groft – se køkkennote)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft. Du behøver ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.

Er du +KØD-kunde, har du fået bacon med i kassen. Skær baconen i tern, og steg dem på en varm pande i 5-6 min., til de er gyldne og sprøde. Top din suppe med baconternene.

1. Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadejene ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, pæren og krydderurterne som angivet i ingredienslisten. Kom brøndkarsen i en skål til servering.

3. Varm lidt olie op på en stor pande, og steg gulerødderne gyldne og møre ved middel varme, 10-12 min. Krydr med salt.

4. Del hver pizzadej i 2 stykker, og rul dem til tykke fladbrød. Læg dine fladbrød på en bageplade med bagepapir, og top dem med squash- og pæreskiver, brud af fetaost og rosmarin. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.

5. Bag fladbrødene i den varme ovn i ca. 10 min., til de er gyldne og gennembagte.

6. Kom jordskokkesuppen i en gryde, og varm den stille og roligt op, til den er gennemvarm, 7-8 min. Smag til med salt inden servering.

Servering
Anret suppen i dybe tallerkener. Top med gulerod og brøndkarse, og servér straks med squashbrød til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-