Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalkun med butternut-squash og kartoffel, cremet grønkål, bulgur og persille

Kalkun med butternut-squash og kartoffel, cremet grønkål, bulgur og persille

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft. Du behøver ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til bulgur, gerne i en elkedel. Skyl grøntsagerne og brøndkarsen.

Bagte grøntsager og bulgur
1. Halvér butternut-squashen, skrab kernerne ud, og skær græskarret i tern. Skær bagekartoflerne i tern.

2. Kom græskar- og kartoffeltern på en bageplade med bagepapir, dryp gavmildt med olivenolie, og krydr med havsalt og sort peber. Bag grøntsagerne møre i ovnen i 15-20 min.

3. Kom bulguren i en gryde, overhæld med 5½ dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog under låg i 7 min., og lad trække under låg i et par minutter.

Stegt kalkun og cremet grønkål
4. Varm lidt olie op på en pande, og steg kalkunternene ved høj varme, 5-7 min. i alt. Krydr med havsalt.

5. Rør imens creme fraichen med lidt eddike, og smag til med sort peber. Vend slawmixet med dressingen.

6. Pluk brøndkarsen groft (se køkkennote), og kom den i en skål til servering.

Servering
Anret kalkun og bulgur på tallerkener, og top med bagt butternut og kartoffel samt cremet grønkål. Drys frisk brøndkarse henover.

-