Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.

Husk at vi pt. har deadline fredag kl. 23 for leveringer til søndag, mandag og tirsdag. Se alle bestillingsdeadlines.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 70 26 00 66.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Kinesisk stegt kål med østershatte, fennikel og mungbønner

Kinesisk stegt kål med østershatte, fennikel og mungbønner

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose mungbønner
  • 1 bundt fennikeltoppe (snittet groft)
  • 2 poser sesamfrø
  • 1 bakke østershatte (i tykke skiver)
  • 1 fennikel (i meget tynde skiver)
  • sommerhvidkål (snittet groft)
  • ½-1 rød chili (hakket fint eller i tynde skiver)
  • 1 brev tamari
  • 1 bæger skåret grønt (hvidkål og indisk citronpickles)

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du har en stor pande, kan du måske få plads til både svampe, fennikel og kål på en gang – i så fald behøver du ikke at tage fennikel og svampe af panden, inden du steger kålen.

I dag får du skøn og lidt spicy hvidkål med indisk citronpickles som tilbehør til din kinesisk-inspirerede stir-fry. Tilsæt den mængde, som du har lyst til – den holder sig fint flere dage i køleskabet.

HUSK
Til i morgen: Sæt borlottibønnerne i blød i rigeligt vand, og opbevar dem på køl til dag 4.

1. Sæt vand over til mungbønner, gerne i en elkedel.

2. Skyl mungbønnerne i koldt vand, og kom dem i kogende vand. Kog dem møre i 20-30 min., og smag til med salt.

3. Skyl og klargør grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom fennikeltoppene i en skål til servering. 

4. Rist sesamfrøene på en stor, tør pande, til de er gyldne. Kom dem i en lille skål. 

5. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg svampene ved høj varme, til de er godt brunede, 1-2 min.

6. Tilsæt fenniklen, og steg videre i 2-3 min., til den er sprødmør. Tag begge dele af panden (se køkkennote).

7. Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og steg kålen ved høj varme i 2-3 min., til den har taget farve, og er sprødmør. Tilsæt chili, og kom svampe og fennikel tilbage på panden. Smag til med tamari, og drys med ristede sesamfrø.

Servering
Fordel mungbønnerne i skåle, og top med stegte grøntsager vendt med tamari og sesam. Drys med fennikeltoppe og hvidkål med indisk citronpickles. 

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-