Klassisk bagt torskefisk med kapers, æg og frisk rødbedesalat

Opskrift
1 personer
Ingredienser
-
½ lime
-
olivenolie
-
½ bakke brøndkarse
-
150 g rosé løg
-
½ surdejshvedebrød og 1 æg
-
200 g rødbeder
-
1 glas kapers i Havsalt
-
salt og peber
-
140 g torskefisk
Sådan gør du
Singlemåltidskassen 1 pers/3 dage
Uge 4413 - Dag 1
Rødbedesalat
Skyl og afdryp rødbeder, brøndkarse og kapers. Pil løget. Kog rødbederne akkurat møre i saltet vand, ca. 20 minutter. Smut skindet af dem med fingrene (brug plastichandsker, hvis du ikke vil have fine, pink fingre). Skær rødbederne i tern. Hak løget fint og kapersene groft. Vend kapers, rødbeder og løg sammen. Smag til med limesaft, olivenolie, salt og peber. Vend brøndkarse i salaten lige inden servering.
Brød
Tænd ovnen på 200 grader. Bag brødet ca. 10 minutter, til det er sprødt og gennemvarmt.
Æg
Kog ægget 6-8 minutter. Pil ægget og skær det i kvarte. Anret ægget på rødbedesalaten.
Torskefisk
Skru ovnen ned til 170 grader. Del fisken i pæne stykker. Krydr med salt, peber og limeskal og dryp den med lidt olivenolie. Bag fisken i den varme ovn 10-12 minutter (afhængig af tykkelse), til den akkurat deler sig i lameller ved et let tryk.
Servering
Servér den bagte fisk med rødbedesalat og æg.