Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kødboller i chunky tomatsauce

Kødboller i chunky tomatsauce

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • 1 stilk rosmarin
  • 1 pakke cherrytomater
  • 1 pakke minibøffer med hvidløg
  • 1 glas tomater med basilikum
  • ½ bakke karse
  • Skal af 1 citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Grønt
Skyl alle grøntsager, og pil løg og hvidløg.
Skær fennikel og løg i grove tern. Snit hvidløg i tynde skiver. Pluk og hak rosmarin groft, og halver cherrytomaterne.

Tilberedning
Varm en stor sauterpande op med olivenolie. Steg minibøfferne kort, til de er gyldne, og tag dem af panden (husk at bøfferne er krydrede). 

Tør panden af, og sauter løg, hvidløg, fennikel og rosmarin mørt i 3-4 minutter. Det må godt få lidt farve. Krydr med salt og peber.

Lav små fordybninger i grøntsagerne, og læg minibøfferne i en spiral nede i sauterpanden.Tilsæt så tomatsauce og cherrytomater, og krydr med salt og peber, læg låg på, og tilbered ved middel varme i 10-12 minutter, til kødet er gennemtilberedt og fast.

Smag retten til med salt, peber og eddike.

Servering
Server panden direkte ved bordet. Top med karse, fintrevet citronskal og friskkværnet sort peber.



-