Kødboller, spelt og svampe

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
Evt. bouillon
-
½ pose reven cheddar
-
1 bakke brøndkarse
-
1 porre
-
Eddike, olie, salt og peber
-
1 bakke champignon
-
300 g perlespelt
-
400 g hakket oksekød
-
250 g skalotteløg
-
500 g gulerødder
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 0414
Fars
Kom det hakkede kød i en skål og rør det med salt. Pil skalotteløg og hak dem meget fint. Rør ca. halvdelen af dem i det hakkede oksekød.
Perlespelt
Skyl perlerne og sæt dem over i 1 l vand. Kog dem møre i ca. 20 minutter, tilsæt salt og lad dem hvile i 5 minutter.
Grøntsager
Skyl porren grundigt og skær den i skiver. Rens svampene og skær også dem i skiver. Skyl og afdryp brøndkarsen.
Råkost
Skur og riv gulerødderne på rivejernet. Kom dem i en skål og smag til med 2-3 spsk. eddike, salt, peber og lidt olie. Pluk brøndkarsen og vend ca. halvdelen i råkosten.
Kødboller
Form farsen til små boller og steg dem gyldne, 3-4 minutter, i lidt olie.
Kornotto
Sauter skalotteløg, porrer og svampe i en rummelig gryde, 4-5 minutter. Tilsæt de kogte perler og vend godt rundt. Spæd evt. med lidt vand/bouillon til en passende konsistens. Tilføj reven gouda og smag til. Vend resten af brøndkarsen i ved servering.
Servering
Servér kornotto i dybe tallerkner, top med kødboller og spis det med råkost ved siden af.