Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
Koteletter i fad med pasta og salat

Koteletter i fad med pasta og salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke svinekoteletter
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 2-3 spsk. piskefløde
  • 1 bundt timian
  • 1 pose pasta penne
  • 1 salathoved (lille)
  • 1/3 bakke rucola (resten)
  • 1 bundt brøndkarse
  • lidt mild eddike (f.eks. æbleeddike)
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Skyl grøntsagerne og tænd ovnen på 200 grader. 

Koteletter i fad
Brun koteletterne i lidt olivenolie på en varm pande. Krydr dem med salt og læg dem i et ovnfast fad.
Skær auberginen i tern og skær hvidløget i tynde skiver. Steg begge dele i olivenolie på en varme pande til de er let gyldne. Krydr grøntsagerne med salt.
Top koteletterne med de letristede grøntsager, små hele tomater og lidt piskefløde. Krydr med salt, peber og plukket timian efter smag. Sæt hele balladen i den varme ovn og lad det stege i ca. 15 minutter. Vend forsigtigt rundt undervejs.

Pasta
Sæt vand over til pasta. Salt det og kog pastaen al dente ca.10 minutter.Dryp den godt af og vend den med en smule olivenolie.

Salat
Pluk salaten og bland den med rucola og brøndkarse i en skål. Vend med salt, peber, olivenolie og mild eddike.

Servering
Servér koteletter i fad med friskkogt pasta og salat.

-