Koteletter i krydret tomatsauce med rodfrugtmos

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den Grønne Kasse
Uge 0812 - dag 2
Skræl kartofler og selleri, skur gulerødder og kom dem i en gryde og dæk med vand. Kog mørt under låg i ca. 20 minutter.
Pil og hak imens løg og evt. hvidløg, sauter dem i lidt olie og hæld mosede tomater og timiankviste ved. Lad det små simre i ca. 10 minutter og smag til med eddike, salt og peber. Kasser timian.
Snit kålen meget fint, drys med salt og kram det kraftigt ind i kålen. Lav en dressing af 3-4 spsk citronsaft eller eddike, sort peber og olie – det dobbelte hvis du er smart og laver til dag 3 nu. Vend den i kålen og kom den i en smuk skål, (kom evt. halvdelen til dag 3 i en beholder med låg og opbevar på køl) Drys kålsalaten med lidt timianblade.
Hæld vandet fra kartofler og rødder, men gem lidt, og mos grønsagerne med et piskeris eller håndmixer. Tilsæt lun mælk eller kogevand til en passende konsistens opnås, og smag til med olie, salt og sort peber.
Dup koteletterne med papir og drys dem med salt.
Kom den på en varm stegepande med lidt olie og steg dem gyldne og sprøde, ved moderat varme, i ca. 3 minutter på hver side.
Servér de gyldne koteletter med rodfrugtmos, tomatsauce og kålsalat.
Tip: hvis du har lidt tomatsauce tilbage, så spis det til gnocchiretten i morgen, det matcher rigtig godt.