Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krabbedeller med remoulade, dampede ærter og snackgrønt

Krabbedeller med remoulade, dampede ærter og snackgrønt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • 1 agurk (i stave)
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 citron (i både)
  • 2 poser ærter
  • 1 pakke krabbefars
  • 1 bæger remoulade

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • smør

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand til kartofler, fx i en elkedel. Find en gryde, en kasserolle og en pande samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.

1. Skyl kartoflerne, og halvér evt. de største. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 10-12 min. Lad dem trække i vandet i ca. 5 min., og dræn vandet fra.

2. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerødder, agurk og cherrytomater på et fad til servering, og kom citronbådene i en lille skål.

3. Kom en klat smør og et par spsk. vand i en kasserolle, tilsæt ærterne, og damp dem med låget på skrå i 3-4 min. Krydr med lidt salt.

4. Varm lidt smør eller olie op på en pande. Form små frikadeller af krabbefarsen med en spiseske, og steg dellerne ved middelhøj varme, ca. 4 min. på hver side. Skru evt. lidt ned for varmen, hvis de begynder at blive for mørke.

5. Kom evt. remouladen i en skål til servering.

Servering 
Servér sprøde krabbedeller med citronbåde, kogte kartofler, remoulade, dampede ærter og snackgrønt.

-