Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Kraut med blomkål og karry

Kraut med blomkål og karry

Opskrift

Ingredienser

Sådan gør du

Start med at finde et 2-liters patentglas frem til din fermentering. 

Start med at skylle kål og gulerødder grundigt. 

Fjern de to yderste blade fra kålhovederne og læg dem til side til senere brug. 

Skær kålhovederne i kvarte, og fjern den inderste kerne fra hverkvart. Kernestykkerne kan du bruge i en anden ret. 

Snit kålen i 1 cm brede strimler. 

Hak blomkålen groft. 

Riv gulerødderne. 

Pil løgene, og hak dem groft. 

Vej kålstrimler, de øvrige ingredienser og salt af, og kom det hele i en stor røreskål. 

Læg kræfter i og massér saltet ind i kålblandingen med rene hænder, til kålen afgiver sin saft. Det tager cirka 5 til 10 minutter. 

Hæld kålblandingen ned i patentglasset sammen med saften, der nu udgør saltlagen.

Pres det hele godt ned i glasset med dine hænder, så det dækkes helt af saltlagen. 

Tag de yderste kålblade, som du har lagt til side, og fold dem sammen. Læg dem over kålen i glasset. Når du lægger bladene i og lukker glasset, vil det skabe et nedadgående tryk, så al kålen lægger sig under lagen. Hvis det ikke virker i første forsøg, prøver du bare igen. 

Luk patentglasset og stil det til at fermentere på en tallerkeneller et fad et skyggefuldt sted. 

Lad kålen fermentere i 21 til 28 dage ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader.

Glasset skal åbnes hver anden dag for at frigive det tryk, fermenteringsprocessen danner. Det er meget vigtigt, særligt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt, og kålen bobler af kuldioxid. 

Smag på kålen på den 21. dag. Hvis den ikke er sur nok, kan du lade den fermentere i endnu en uge. Smag på den undervejs. 

Stil din kraut på køl, og nyd den!

Note: Du kan vælge at massere denne karrygule kålblanding med handsker på, så du undgår afsmitning af farven på hænderne. Vælger du at massere uden handsker ligesom her, skal du blot vide, at den gule farve holder ganske længe.  


Idékassen
-