Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvekrebinet med flødestuvet kål og dampede gulerødder

Kalvekrebinet med flødestuvet kål og dampede gulerødder

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 spidskål (snittet fint)
  • 1 bæger fløde
  • Halvdelen af gulerødderne (i grove stykker)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 pose rasp
  • 1 æble (i tynde både)
  • 1 bundt bredbladet persille (plukket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • smør
  • mel

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler og gulerødder. Skyl imens kartoflerne.

2. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem knap møre under låg i 14-16 min. Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække i kogevandet i ca. 5 min.

3. Skyl spidskålen, og snit den fint.

4. Smelt 2 spsk. smør i en gryde. Kom 1-2 spsk. mel ved, og pisk det godt sammen. Tilsæt dernæst fløden, og kog op.

5. Kom kålen i saucen, og lad den simre stille og roligt i 10-15 min., til kålen er mør, og saucen er cremet og lækker. Krydr med salt og peber.

6. Skyl og klargør imens gulerødderne, æblet og persillen som angivet i ingredienslisten.

7. Kom gulerødderne i en gryde med 1-2 cm kogende, saltet vand, og tilsæt gerne en klat smør eller et skvæt olivenolie. Damp gulerødderne al dente under låg i 4-5 min., og dræn vandet fra.

8. Form kødet til en krebinet, krydr den med salt og peber, og vend den i rasp. Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg krebinetten gylden og gennemstegt, 6-8 min. i alt.

9. Vend æblebådene med persillen og en smule eddike.

Servering
Anret kalvekrebinetten med stuvet kål, kartofler og dampede gulerødder på en tallerken. Top gulerødderne med æble-persillesalaten, og nyd.

-