Kalvehakkebøffer med flødestuvet spidskål, kartofler og råkost med peanuts
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler
-
½ spidskål
-
1 bundt dild
-
1 bæger fløde
-
1 pose majs
-
1 pakke hakket kalvekød
-
1 citron
-
2 poser ristede peanuts
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
-
muskatnød
Sådan gør du
Køkkennoter: Jævn evt. den flødestuvede spidskål med lidt maizena, hvis du har.
Du har fået dild med i denne uges kasse. Du kan bruge dilden til din flødestuvede spidskål, eller du kan vende dine kogte kartofler med dild og en klat smør – det giver lidt sommerfornemmelser i januar.
Inden du går i gang: Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne, dilden og citronen.
Kartofler og flødestuvet spidskål
1. Kog kartoflerne knap møre i saltet vand, 12-14 min. Lad dem trække færdig i vandet i ca. 5 min.
2. Snit imens spidskålen i strimler. Pluk dilden, og snit den groft (se køkkennote).
3. Kom spidskålen i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog den let mør i ca. 3 min.
4. Dræn næsten alt vandet fra spidskålen – lad ca. ½ dl blive tilbage i gryden. Tilsæt fløde og majs, og kog op i 2-3 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt revet muskatnød, hvis du har.
Kalvebøffer og råkost med peanuts
5. Form kalvekødet til 3 bøffer, og krydr dem med salt og peber.
6. Steg bøfferne i olie og smør på en varm pande i 3-5 min. på hver side, afhængig af størrelse, til de er gennemstegte.
7. Skræl imens gulerødderne, og riv dem groft. Vend de revne gulerødder med lidt citronsaft. Anret råkosten i en skål, og top med peanuts.
Servering
Anret kalvebøffer med flødestuvet spidskål og kartofler, og nyd råkost med peanuts til.
Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan
Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug
