Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydret kalv i wraps med tomatsalsa og syltede rødløg

Krydret kalv i wraps med tomatsalsa og syltede rødløg

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 rødløg (i både)
  • ½ bundt radiser (i tynde skiver)
  • 1 eller 2 pakker hakket kalvekød
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 rød peber (i små tern)
  • Alle de store tomater (i små tern)
  • 2 pakker tortillas

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • lagereddike
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sukker
  • evt. chilisauce

Sådan gør du

Køkkennote: Servér gerne en god chilisauce til retten, eller smag salsaen til med frisk chili, hvis du vil.

1. Pil rødløgene, og skær dem i tynde både.

2. Kom 1 dl sukker og 1 dl lagereddike i en gryde, og kog det op, til sukkeret er smeltet. Kom løgbådene i lagen, og lad dem simre med i 2-3 min. Sluk for varmen, og lad løgene trække i lagen til servering. Afdryp inden brug.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom radiserne i en skål til servering.

4. Varm lidt olivenolie op på en pande, og steg kød og hvidløg, til kødet er gyldent og gennemstegt, 5-6 min. Kom buena vista-krydderi og tomatpuré ved, og steg i yderligere 4-5 min. Krydr med salt.

5. Vend små tern af peberfrugt og tomat med olivenolie, salt, masser af peber og lidt lys eddike.

6. Varm tortillas én ad gangen på en tør, varm pande, ca. ½ min. på hver side, eller varm hele bunken i mikroovnen i ½-2 min., alt efter ovnen. Hold dine tortillas lune i et rent viskestykke.

Servering
Servér lune tortillas med krydret kalv, tomatsalsa, syltede rødløg, radiser og evt. en god chilisauce, hvis du har. Saml selv ved bordet.

-