Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Krydret kalvekød i kokosmælk med gulerødder, kikærter og lune fladbrød

Krydret kalvekød i kokosmælk med gulerødder, kikærter og lune fladbrød

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • ½-1 grøn chili (i tynde ringe)
  • 1 citron (i både)
  • 2 løg (i slanke både)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pose gulerødder (i mundrette stykker)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • ½-1 dåse kokosmælk
  • ½-1 flaske mosede tomater
  • 1 pose kogte kikærter
  • 2 bakker cherry-blommetomater (i halve)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge har du fået både almindelige cherrytomater på gren og cherry-blommetomater i din kasse. Cherry-blommetomaterne, som du skal bruge i dag, kan du kende på deres mere aflange facon – og så sidder de heller ikke på gren.

1. Tag pizzadejene ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, citronen og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom chiliringe og citronbåde i små skåle til servering.

3. Varm en bredbundet gryde op, og tilsæt olie. Sautér løg, hvidløg og gulerødder i 5-6 min., til det har fået en smule farve.

4. Kom kødet i gryden, og steg i yderligere 6-7 min. Krydr med bombay-krydderi og salt.

5. Del hver pizzadej i 2 stykker, og rul dem til tykke fladbrød. Varm en pande op, kom lidt olie på, og steg fladbrødene i 3-4 min. på hver side.

6. Hæld kokosmælken og de mosede tomater over grøntsagerne og kødet i gryden, og kog op. Lad retten simre i 4-5 min.

7. Kom kikærterne og de friske tomater i saucen, og lad det simre i yderligere 1-2 min., til alt er gennemvarmt. Smag til med salt.

Servering
Anret kalvekød og grønt i kokos-tomatsauce i dybe tallerkener, og top med chiliringe. Dryp med citronsaft, og spis lune fladbrød til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-