0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kuku sabzi – æggekage med spinat, kylling og ramsløgspesto

Kuku sabzi – æggekage med spinat, kylling og ramsløgspesto

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 squash (groft revet)
  • 1 pose valnødder
  • 1 bundt spinat (stilkene hakket groft, bladene hakket fint)
  • 1 bundt selleritoppe (stilkene hakket groft – gem bladene til dag 3)
  • 1 bundt korianderstilke (hakket groft)
  • 1 hvidløgstop (hakket groft – gem bunden til dag 3)
  • ½-1 brev spidskommen
  • 4 æg
  • 1 pakke kyllingeoverlår
  • 1 bæger gør det selv-pesto (ramsløg, spinat og kerner)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du spise kuku sabzi, som er en iransk grøn æggekage. Klassisk laves den med dild, koriander, valnødder, yoghurt og gurkemeje. Her får du den i vores version med spidskommen, spinat og squash. Du kan evt. selv tilføje de andre ingredienser, hvis du ønsker en mere autentisk smagsoplevelse.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og krydderurterne som angivet i ingredienslisten. Knug squashen med salt, og afdryp den i en sigte.

2. Rist valnødderne på en tør pande i 5-10 min., til de begynder at dufte og tage en anelse farve. Afkøl, og hak valnødderne fint. Drys med salt.

3. Blend spinat-, selleri- og korianderstilke med hvidløgstoppen og lidt groft salt, fx i en minihakker. Tilsæt spidskommen, blend til en samlet masse, og pisk så æggene i.

4. Vrid squashen fri for væske, og vend den sammen med æggemassen.

5. Opvarm en pande ved middel varme, kom olivenolie på, og steg spinatbladene i 1 min. Krydr med salt, og rør spinaten i æggemassen. Tør panden af.

6. Opvarm panden igen, tilsæt olivenolie, og kom æggemassen på i et jævnt lag. Lad din kuku sabzi-æggekage bage igennem ved middel varme i 10-20 min. (afhængig af tykkelsen).

7. Opvarm imens en anden pande med olivenolie på. Drys kyllingen med salt på begge sider, og steg i 6-8 min. på hver side, til den er gylden og gennemtilberedt.

8. Find en stavblender frem, og blend ramsløgspestoen direkte i bægeret sammen med ½ dl olivenolie og et drys salt.

9. Når æggemassen har sat sig, del den da i 4, og vend hver trekant. Steg videre 1-2 min., og sluk derefter for varmen.

Servering 
Server kuku sabzi-trekanter på tallerkener, og drys med hakkede valnødder. Anret kyllingeoverlår ved siden af, og kom en klat ramsløgspesto over eller ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her