Kylling med spicy rub og forårsslaw

Opskrift
1 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Verdenskassen 1 pers/4 dage
Uge 1813 - Dag 1
Søde kartofler
Tænd ovnen på 220 grader (200 grader varmluft). Skræl de søde kartofler og skær dem i både. Vend dem med citronsaft, olivenolie og salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 35-40 minutter, til de er gyldne og møre.
Kylling
Skær kyllingen i strimler og vend dem med rub, lidt olie og salt. Læg dem på en bageplade med bagepapir og steg dem i den varme ovn i 10-12 minutter, eller til de er gennemtilberedte. Byt rundt på kartoflerne og kyllingen undervejs og afslut evt. med grill, hvis noget af det mangler farve. Du kan også stege kyllingen på en varm pande, hvis du har lyst.
Forårsslaw
Rør sukker, eddike, olie eller mayonnaise sammen. Hak hvidløgstoppen fint og skrub gulerødderne. Skær gulerødderne i skrå skiver. Snit spidskålen fint. Vend gulerødder, hvidløg og kål med dressing og smag til med salt og evt. mere eddike.
Servér kyllingen med søde kartofler og forårsslaw.