Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Kyllingepølser med brød, løvstikkepesto, bløde løg, agurkesalat og sprød kål

Kyllingepølser med brød, løvstikkepesto, bløde løg, agurkesalat og sprød kål

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ sommerrødkål (i tynde strimler)
  • 1 agurk (i tynde skiver)
  • 1 babosa-løg (flækket og i tynde strimler)
  • 1 bakke østershatte (i strimler)
  • 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og ost
  • 1 pakke pølsebrød med kardemomme
  • 1 bæger gør det selv-pesto (løvstikke/spinat/kerner)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • worcester-sauce

Sådan gør du

Køkkennoter: Agurkesalat er skønt, og det er nemt at lave en lidt større portion end man kan spise til et aftensmåltid, så man har til en anden god gang. Denne uges agurkesalat er en helt klassisk version, kun med eddike og sukker, men du kan variere agurkesalat på mange forskellige måder – fx smager det skønt, hvis man tilsætter lidt finthakket dild og fintrevet peberrod.

Østershatte er supernemme at ordne, da de oftest er rene og fine. Undlad at skylle østershattene, men børst dem i stedet, hvis det er nødvendigt. Skær den nederste, træede del af roden af – den er ikke så nem at tygge.

HUSK
Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra kidneybønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 30-45 min. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 min. Opbevar bønnerne i kogevandet på køl til dag 3.


1. Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og østershattene som angivet i ingredienslisten. Kom rødkålen i en skål.

3. Kom agurkeskiverne i en anden skål, og drys med lidt salt.

4. Kom ½ dl eddike og ½ dl sukker i en lille gryde, og bring det til kogepunktet. Rør rundt, til sukkeret er opløst. Krydr med friskkværnet peber, og lad lagen afkøle en smule. Hæld eddikelagen over agurkeskiverne, og lad dem trække indtil servering.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løg og østershatte ved middel varme, til det er helt blødt og gerne lidt brunet, 10-12 min. Krydr med salt, peber og evt. lidt worcester-sauce, hvis du har.

6. Varm imens en ny pande op, tilsæt olie, og steg kyllingepølserne ved middel varme i 7-8 min. i alt, til de er gyldne og gennemvarme.

7. Varm pølsebrødene i 5-6 min. i ovnen, eller rist dem på brødristeren.

8. Tilsæt ca. ½ dl olivenolie og et nip salt til bægeret med gør det selv-pesto, og blend det til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret.

Servering
Nyd kyllingepølser og brød med bløde løg, østershatte, agurkesalat og sprød kål, og dryp med løvstikkepesto. Du kan også lave hotdogs, hvis du hellere vil det.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-