Kyllingelår med kompot af søde kartofler og cima di rapa i ”acqua e sale”

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Grønt
Pil løget, skyl grøntsagerne og skræl de søde kartofler. Hak chili og hvidløg fint, skær de søde kartofler i tern. Riv skallen af citronen.
Søde kartofler
Steg de søde kartofler 5 minutter i en gryde i olivenolie. Tilsæt havsalt, sort peber, chili, citronskal og 5 dl vand og kog igennem i ca. 10 minutter, til du har en grov kompot. Tilsmag med ingefærsaft eller reven ingefær, havsalt, citron og sort peber.
Kylling
Krydr kyllingen og steg den i 4-5 minutter i en gryde på begge sider i smør eller olivenolie. Tilsæt 3 dl vand og ”braisér” kyllingen under låg i ca. 10 minutter til den er gennemstegt, mør og saucen er kogt godt ind.
Cima di rapa
Kog ½ liter godt saltet vand op i en stor pande sammen med hvidløg og citronskal. Tilsæt kålen og kog i 2-3 minutter, til den er mør og faldet let sammen og vandet er næsten væk. Krydr med rigeligt god frugtig olivenolie og citronsaft.
Servering
Servér kyllingen med kompotten af de søde kartofler, cima di rapa-kålen i vand og salt og en klat oliventapanade.