Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.

Husk at vi pt. har deadline fredag kl. 23 for leveringer til søndag, mandag og tirsdag. Se alle bestillingsdeadlines.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 70 26 00 66.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Kyllingelår med ovnbagte cherrytomater, peberfrugt og salat med vinaigrette

Kyllingelår med ovnbagte cherrytomater, peberfrugt og salat med vinaigrette

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 kyllingelår
  • 1 portion kogte kartofler (fra dag 1)
  • ½ rødløg (i tynde både)
  • ½-1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 rød snackpeber (i strimler)
  • ½ citron (skallen revet)
  • ½ agurk (i små tern)
  • 1 bundt kruspersille (plukket og hakket)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • dijonsennep
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Der er plads til mere fedt i måltidet. Servér en spiseskefuld rød eller grøn pesto til kyllingen, hvis du har.



Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Rødløg, cherrytomater, peberfrugt, agurk

Håndfuld 3:  Kyllingelår

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, dijonsennep, eddike, citron, persille, hvidløg

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

2. Kom kyllingelåret i et ovnfast fad, vend det med 1 spsk. olivenolie, og drys med salt.

3. Sæt kyllingelåret i ovnen, og steg det i 45-50 min., til det er gennemstegt. Skru op på grill de sidste 5 min, så det bliver gyldent og sprødstegt på overfladen.

4. Skyl og klargør grøntsagerne, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten.

5. Når kyllingelåret har været i ovnen i ca. 20 min.: Kom kartofler, halvdelen af rødløget, cherrytomater og halvdelen af peberfrugten i fadet, og steg videre i 25-30 min., til både kylling og grønt er færdigstegt.

6. Rør en vinaigrette af ½-1 spsk. sennep, 1 spsk. koldt vand, 1 spsk. eddike, 1 spsk. olivenolie, salt og peber. Smag evt. til med citronsaft.

7. Vend agurk og resten af peberfrugten med vinaigretten. Anret det på et lille fad, og top med rå rødløg og en smule persille.

8. Vend resten af persillen med citronskal og hvidløg. Drys det hen over det færdigstegte kyllingelår og grøntsager.   

Servering
Nyd stegt kyllingelår med ovnbagte cherrytomater, kartofler og peberfrugt. Spis salat med vinaigrette til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-