Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Kylling i peanutbutter med broccoliskud, agurk, koriander og citron

Kylling i peanutbutter med broccoliskud, agurk, koriander og citron

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 pakke kyllingeoverlår
  • 2 madagurker (skrællet og i tern)
  • 2 poser bulgur
  • 1 brev peanutbutter
  • 1 citron (skallen revet fint, resten halveret)
  • ½-1 grøn chili (hakket fint)
  • 1 bundt broccoliskud
  • 1 bundt koriander (stilke og blade skåret fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • agavesirup eller honning
  • soja

Sådan gør du

Køkkennoter: Satay stammer fra Java i Indonesien, men er også meget udbredt i Thailand og Malaysia. Traditionelt grilles kødet på en kokospind over åben ild – her griller vi det på en grillpande. Har du lyst til en mere autentisk oplevelse, kan du spidde kødet på en grillpind. 

Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege kødet på en almindelig stegepande – brug i så fald en lille smule olie og høj varme.

HUSK
Til i morgen: Rør kikærtemelet og 4 dl vand sammen til en socca-dej. Tilsæt 4 spsk. olie, og opbevar dejen på køl til dag 3, hvor du skal lave lækkert socca-brød.


1. Sæt vand over til bulgur.

2. Pil 2 fed hvidløg, og pres dem i en stor skål. Rør det sammen med 1 dl soja og 2 spsk. agavesirup eller honning.

3. Vend kyllingekødet med marinaden. Lad kødet trække, til det skal tilberedes.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, citronen og korianderen som angivet i ingredienslisten. Kom agurketernene i en sigte, drys salt over, og lad dem trække indtil spisetid.

5. Kom bulguren i en gryde, overhæld med 6 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog under låg i 7 min., og lad den trække under låg i et par minutter.

6. Lav en sauce af peanutbutter, citronsaft, 2 spsk. vand, lidt finthakket chili, 1 fed presset hvidløg, 1-2 tsk. agavesirup eller honning og 1 spsk. soja.

7. Afdryp de marinerede kyllingestykker, og pensl dem med lidt olie.

8. Varm en grillpande op (se køkkennote), til den er rygende varm, og steg kyllingen i 3-4 min. på hver side.

9. Find imens en anden stegepande frem, og kom lidt olie på. Rist broccoliskuddene ved høj varme i 3-4 min., til de er sprødmøre. Krydr med salt og et par dråber eddike.

10. Vend den letsaltede agurk med korianderen.

Servering
Nyd den grillede kylling med peanutsauce, lynstegt broccoli, bulgur og letsaltet agurk, og drys evt. lidt hakket chili over.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-