Kyllingevinger og kartoffelsalat med kapers, bønner og æg

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
½ stk. chili
-
olivenolie
-
1 kg. kartofler
-
½ bdt. bredbladet persille
-
100 g. løg
-
2 stk. æg
-
salt
-
½ bk. grønne bønner
-
1 pk. kyllingevinger
-
salt og peber
-
1 glas kapers
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Dag 1 verdens 3511
Tænd ovnen på 220 grader.
Skrub kartoflerne og kom dem i kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg. Dryp dem af og GEM HALVDELEN TIL DAG 2.
Hak imens chili og hvidløg fint. Kassér frøene fra chilien, hvis du ikke vil have retten for stærk.
Vend kyllingevingerne med chili, hvidløg, olie, salt og peber. Læg dem på bagepapir og steg dem i den varme ovn i ca. 30 minutter.
Kog æggene let smilende – 6-8 minutter. Lad dem køle af i koldt vand. Pil dem og hak dem groft.
Nip enderne af bønnerne og damp dem i kogende, saltet vand i 3-4 minutter.
Skyl kapersene. Læg dem evt. i koldt vand i et par minutter, hvis du synes at de er for salte.
Hak løg og persille fint og rør kapers, løg, persille, olie og eddike sammen.
Skær de lune kartofler i mundrette stykker og vend kartofler, bønner og æg med dressingen.
Smag til og servér straks kyllingevinger med kartoffelsalat.