Lammeragout med sød kartoffelmos

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
800 g kartofler
-
500 g søde kartofler
-
Evt. 3-4 kviste timian
-
200 g løg
-
½ glas oliven
-
400 g lammekød i tern
-
Evt. 3-4 laurbærblade
-
250 g peberfrugter
-
50 g hvedemel
-
4-5 dl bouillon eller vand
-
salt og peber
-
Evt- 2-3 fed hvidløg
Sådan gør du
Livretter II
Uge 4211 - dag 4
Sæt vand eller bouillon over for at koge – hvis du bruger vand, så brug gerne en el-kedel.
Pil og hak løg og evt hvidløg. Skær peberfrugterne i tern.
Varm en stor pande eller en stegegryde op med olie fra olivenglasset. Brun lammeternene i 3-4 minutter. Tilsæt løg, hvidløg og peberfrugter og steg videre i et par minutter. Drys med mel og vend rundt. Tilsæt bouillon eller vand så kødet er dækket 2/3, tilsæt evt timian og laurbærblade og kog under låg til kødet er mørt, ca 30 minutter. Smag til med salt og peber.
Skræl kartoflerne og sødekartoflerne og skær dem i tern. Lad søde-kartoffelternene være større end kartoflerne så de bliver kogt møre på samme tid. Tilsæt vand (uden salt) og kog i ca 20 minutter til de er helt møre. Hæld vandet fra kartoflerne og gem lidt i en kop.
Mos kartoflerne med et piskeris og smag til med olivenolie (fra olivenglasset), eddike, salt og peber. Tilsæt evt lidt kogevand hvis mosen skal være mere lind.
Drys oliven over lammeragouten og servér den med den søde kartoffelmos.
Søren Ejlersen