Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Latkes – kartoffelkager med dilddressing og spidskål

Latkes – kartoffelkager med dilddressing og spidskål

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du lave en ret, som er lånt fra den jødiske hanukkah-tradition, nemlig kartoffel-latkes. Latkes stammer helt tilbage fra det gamle testamente, og den serveres i dag typisk med et syrnet mælkeprodukt til. Her får du den med kærnemælk.

HUSK
Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 30-45 min. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 min. Opbevar bønnerne i kogevandet på køl til dag 3.


1. Skyl og klargør grøntsagerne og dilden som angivet i ingredienslisten. 

2. Kom de revne kartofler i en si, skyl dem i koldt vand, og afdryp dem grundigt.

3. Sæt vand over til spidskål.

4. Rist imens græskarkernerne i en smule olie på en pande i 2-3 min., til de begynder at dufte. Krydr med salt, og kom græskarkernerne i en skål til servering. 

5. Pisk æggene sammen i en skål. Knug det sidste vand fra kartoflerne, og vend kartofler og løg i æggeblandingen. Tilsæt evt. lidt mel, og krydr med friskkværnet sort peber.

6. Varm panden fra græskarkernerne op igen, og tilsæt en gavmild mængde olivenolie. Sæt klatter af kartoffelblandingen på panden (3-4 store skefulde ad gangen), og steg latke'erne i 3-4 min. på den ene side og 2-3 min. på den anden side, til de er sprøde og gyldne.

7. Kom imens spidskålen i en gryde med 2-3 cm saltet vand i bunden. Damp kålen under låg i 4-5 min., til den er mør, og anret på et fad.

8. Rør en dressing af kærnemælken og dilden, og krydr med salt. Dryp lidt af dilddressingen over spidskålen, og kom resten i en skål til servering.

Servering
Dyp de sprøde latkes i dilddressing, og servér dampet spidskål med dilddressing og drys af græskarkerner til.

-